Sider

onsdag den 28. november 2012

En ting jeg hvert år hader ved julen er....


den der mega belastende ønskeseddel. Hader den hvert eneste år.

Ikke nok med der skal skrives juleønsker, så skal der for vi begges vedkommende også fødselsdagsgave ønsker på den. Og hvor nemt er det når man har fødselsdag EFTER jul, men inden nytår. ( Kæresten har dog inden juleaften )


Vi har haft et voldsomt problem i år. Vores tanker har bare IKKE været i gaver, gaver gaver. Vi ønsker os jo intet herhjem til. Vi har jo det vi skal bruge. Det er bare ikke ret nemt altså.


Men lidt fik vi da skrevet i formiddags, så der kunne blive afleveret bare LIDT. Vi giver ikke store dyre gaver i vores familier. ( Gud ske tak og lov for det, for så havde der da været minus allerede nu. ).

Kæresten ønsker sig bøger og lidt flere bøger ;), der har også sneget sig lidt træningstøj ind.

Jeg måtte en tur på google. Og ja selvfølgelig ønsker jeg mig nogle HÆKLEBØGER. SURPRICE. Haha
Både Hæklede dyr og Flere hæklede dyr af Maja Hansen. Derudover udkommer Maja Hansens NYE bog med Sove og kramme dyr den 20 Dec. ( Så jeg lige mens jeg søgte hæklebøger). MÅ BARE EJE. Har endnu ikke fundet info om hvordan de nye hæklerier ser ud, så glæder mig til den bog kommer. Så må katten give mig den i julegave, for de andre har købt gaver inden.

Nååååååååååh ja, mine søskendes unger skal gi mig en symaskine !!!!. Ikke sådan en af de dyre. Bare lige sådan til husbehov ( Total idiot sikret for jeg kan hitte ud af den ). Investere ikke en masse på den første jeg får. Tænk hvis jeg ikke kommer til at bruge den. SÅ hellere sparer op til en mega sej en på et senere tidspunkt :)


Nu håber jeg bare vores ønsker kan bruges. Jeg synes de er GODE. Ender sikkert ud i at jeg skal have byttet noget, for undre mig ikke hvis jeg fra både min egen og svigerfamilien får hæklebøger. ;o)

søndag den 25. november 2012

Så fik jeg svar....... OG

Som overskriften siger, så fik jeg ENDELIG svar.

Efter 14 dages venten, hvor jeg 2 gange ringede og rykkede for svar på min MR scanning, fik jeg en opringning kl.8.30 den. 22 nov.

Der er intet, som i intet at se i min livmoder. Ingen muskelknuder eller andet der kunne afbryde en graviditet  ( Bortset fra at den er stor, som i meget større end normalt). Så ingen svar på hvorfor min graviditet måtte afbrydes i 13+6. Men blop må have været syg, og så er det godt nok at det ikke gik. Det er hvad vi er kommet frem til.
MEN jeg slipper for operation inden vi kan påbegynde projekt lillebror/søster igen.

Ja faktisk er jeg nu afsluttet fra sygehuset. Og vi må starte op i behandling så snart vi er klar ( Vi har aftalt hvornår det bliver, men det forbliver en hemmelighed. Kan dog sige at det bliver i 2013 *Hehe* ).

Nu vil vi nyde julen med familie og venner.

Jeg er fortsat sygemeldt indtil engang i det nye år. Det sker næsten pr automatik når man mister på det tidspunkt og i det hele taget med det forløb jeg var igennem. Kommunen har i hvertfald valgt at de IKKE skal gøre noget før efter nytår.
Så jeg har tid til at komme helt ovenpå, og få hele min krop op hvor den skal være ( Med blodprocent osv ).

Hmm har lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået gang i min giveaway endnu, men i forstod jo selvfølgelig hvorfor den blev udsat. Mon ikke jeg kan få den klar til engang i dec, så der kan findes en vinder i januar. Det tror jeg ;o)

onsdag den 21. november 2012

Lidt hæklerier, endelig.


Jeg er her endnu. Men er virkelig optaget af at VENTE på et opkald fra sygehuset. 

Så i stedet, så viser jeg da hvad der er blevet lavet siden sept. Ikke meget, men lidt er der da :)



8 sæt nisser. De 4 sæt er lavet tilbage i sept 12/ start okt 12. De resterende 4 sæt er lavet i nov 12.
( Opskriften er fra ?. Tja, kan ikke huske det, den er kradset ned på et papir der er blevet godt krøllet )



Og så har min veninde fået den dejligste lille pige den 17 nov, så der er jo også røget lidt afsted, selvom det ikke er meget.

 Barnevognen stod hos mig, så selvfølgelig skulle der lidt på den. Svampene er lavet i sommers. Af de åbenlyse grunde var der ikke lyst til at lave det vildt baby inden hun fødte.

 Hjertet blev givet da jeg så lillepigen første gang. Den nybagte mor skulle vide at de var elsket og at jeg har hjertet på rette sted.( Opskrift findes hos puslefanten. Kan jo også bruges til julehjerter )


En fin uro, som allerede blev førdig i starten af okt. Håber den kan pynte over puslepladsen ( Når vi får boret et hul i loftet måske ? )
( Opskriften er fra Hjertegarn )


Har også lavet en hue ( til mig selv ), men den overvejer jeg lige om jeg vil vise. Kan ske jeg synes den er for grim. Haha.

fredag den 16. november 2012

Tak for smukke vundne giveaway`s.


Vil gerne sige en stor TAK for alle de dejlige giveaway`s jeg har vundet.


Den 1 okt vandt jeg hos Sandfærs sysler/ Anitta en frugtpose. Dog skulle den bruges som suttepose til lille blop.



Det var med en klump i halsen at jeg åbnede pakken efter jeg blev udskrevet. Jeg kan jo ikke bruge den til en ny baby. Blop er jo en engel nu, og den smukkeste stjerne på himlen.

Kæresten og jeg besluttede derfor, at Anitta`s flotte arbejde ikke skulle gemmes alt for langt væk.
Vi vil gemme ALT vi har fra lille blop, scanningsbilleder, vandrejournal osv. Det er vi enige om. 
Så klart skal det hele gemmes i den smukke pose. Oplagt, MED STJERNER og påtrykt BLOP med sølv.
Anitta, den har en speciel plads i mit hjerte, og håber ikke du er skuffet over vores måde at bruge den på. Den ligger flot i reolen i stuen, så ser den hver eneste dag :)

Tak Anitta.




Vandt hos Tina og hendes mirakler i starten af okt denne bilibo legeskal ( Den er da fed ), som drengeting.dk havde sponseret. Indehaveren af siden var så sød at sende et par madkasser med i min pakke også :)
Tak Tina og de skønne unger :)





Vandt en ventetop hos Sandra med bloggen This n´ that. Nåede at bruge den et par gange. Den var LÆKKER, og glæder mig til at jeg igen skal bruge den. Tak Sandra.




Hos babykontakt.dk vandt jeg ( mens jeg lå indlagt ), endnu en ventetop. Knap så dejlig mail at få, få dage efter at jeg jo ikke var gravid mere. Undskyldt det sene svar de fik fra mig, med besked på at jeg jo selvfølgelig gerne ville have præmien, så jeg har endnu en skøn top når jeg igen får mave på. De var så søde at sende et gavekort med på en baby/småbørns massage ( Gruppekursus ), som jeg måtte bruge når vi engang får en lille baby igen. Fik da tårer i mine øjne. SÅ FLOT.



Og så krydser jeg jo for at jeg fortsat kan vinde skønne ting. Elsker pakker, det er vis ingen hemmelighed. Så deltager stadig i jeres skønne konkurrencer. Det er jo med at samle lidt lækkert sammen, selvom der nu nok går 1 år + inden en ny frækkert ser dagens lys. Og mange ting kan jo bruges af de skønne børn der kommer på besøg her :)
( snart står den jo igen på behandling og 2000 kr ved hvert forsøg. Så det er med at være heldig i konkurrencer, når nu der skal bruges så mange penge bare for at få baby )

Nu håber jeg at jeg har fået alle med på listen og ikke har glemt nogle. Var jo lige pludselig bagud med at vise mine vundne ting.



Der kommer snart mere herfra, for har HÆKLET. Hvor var det dejligt igen at komme igang. Det får tankerne lidt væk fra det hele.

fredag den 9. november 2012

Update om "sygdomsforløb"

Jeg var heldig. Heldig fordi jeg fik en meget hurtig tid i MR scanner.
Jeg blev udskrevet søndag aften, allerede tirsdag fik jeg brev fra Kolding sygehus med tid i går, torsdag den 8/11-12 kl.12.45.
Det går stærkt må man sige.
Var enormt tæt på at få klaus da de kørte mig ind i den. Nåede med nød og næbbe at dreje mit hoved godt og grundig, så jeg kunne kigge bagud og ud i rummet. Lå jeg og kiggede op var hele maskinen jo kun 5 cm fra mig ansigt !!!. UBEHAGELIGT. Godt det var livmoderen og ikke hovedet der skulle scannes. PUHA da.
Nu er jeg spændt på svaret af scanningen, er der en muskelknude i min livmoder, eller er der IKKE !!!

Håber på et svar allerede i starten af næste uge. Nu har de i forvejen været utrolig hurtige, så tror ikke jeg får lov til at vente flere uger. Nu vil jeg bare gerne vide om den er der eller ej, så jeg kan forberede mig på en evt operation. Ender den med en operation, har jeg en ide om at den bliver inden jul oveni.

Jeg har jo de sidste måneder vundet et par giveaways. De bliver nævnt en anden dag. Eller måske senere i dag.

Noget af fredagen skal vis bruges sammen med veninden som jeg ikke har set i 14 dage. Jeg savner hende så meget. Også selvom hun nu er gået over termin med hendes lille tøs i maven.
Jeg har heldigvis lært at glæde mig på andres vegne. Og det er jeg glad for :).


Skøn weekend derude. Håber jeg kan komme igennem den, uden jeg synes den er for lang.

Telefonen er ved min side, i håb om at sygehuset ringer lige når jeg mindst forventer det!!

tirsdag den 6. november 2012

Blev indlagt IGEN......

TAK for jeres hilsner i sidste uge. Vi får det bedre og bedre som tiden går.


Vil starte med at sige at det ikke er sikkert i gider læse dette indlæg. Og det er jo heldigvis helt valgfrit. Jeg har bare brug for at få det ned.

Det er godt nok ikke nemt altså.

Ikke nok med vores store tab for 8 dage siden, så nåede jeg kun at være hjemme i 2 døgn inden jeg igen blev akut indlagt fra onsdag - søndag.
De havde desværre ikke fået alle rester med efter lille blop, så der stod jeg og blev skide bange for noget jeg aldrig havde set fra min krop før. ( undlader detaljerne )
Ind med mig i akut skadestue, igen med ambulance ( Uden blink ), scanning der igen bare gør folk forvirret. Blodprøver som viste alt for højt infektionstal og en blodprocent der var var LAV, som i, den skal ikke meget længere ned før vi giver blod !!!
Torsdag igen en scanning med en speciel scanner og en anden læge, som ser muskelknude som den første ikke så. Fredag en ny operation/udskrab med kikkert, med en 3. læge som ikke ser den føromtalte muskelknude.
Lørdag er infektionstallet faldet pænt, min blodprocent var faldet lidt, selvom den gerne skulle stige, så ny blodprøve søndag morgen, og igen faldet. Jeg er så træt, men det er den blodprocent på 4,5 der gør det ( Den skal gerne ligge mellem 7 og 10 )

Fik dog lov til at komme hjem søndag.

Meningen var at jeg om 2 måneder skulle på sygehuset til endnu en scanning, men de har haft mig med på møde flere gange i sidste uge, og er enige om at de bare bliver endnu mere forvirret ved at scanne mig med normal scanner igen.
Så nu afventer vi bare på opkald fra sygehuseet til en MR scanner, så der kan blive klarhed over hvad der er i min livmoder og ikke er derinde. ( De ville ringe med en tid, så jeg kan komme hurtigere tid, måske et afbud fra en anden ? )

Behøver jeg fortælle at jeg er glad for at der allerede nu bliver gjort SÅ meget for mig ?. Er SÅ glad for at de allerede nu vil tjekke mig i hoved og r*v. SÅ mange andre skal igennem dette forløb 3 gange før der kommer en udredning.

Både læger og sygeplejersker har virkelig været der for mig/os den sidste uge. Har aldrig været indlagt så mange dage før, men hold nu op hvor de passede godt på mig, og hver og en var så søde at ord ikke kan beskrive det.


Vi er kommet os en del efter den ubehagelige oplevelse allerede, lige nu er alt mit tuderi nok ligeså meget fordi jeg mangler klarhed om hvad der findes derinde og om jeg evt skal have en operation for at fjerne en muskelknude som jo kun MÅSKE er der.

Kære sygehus, ring gerne meget snart. Ventetiden er hård.


( Det blev sikkert et rodet indlæg, og ikke sikkert nogle har læst det. Men nu har jeg fået min historie ned hvor jeg har brug for det :) )