Sider

onsdag den 31. oktober 2012

Lille blop - Vores engel - Elsket og savnet.

Må desværre meddele at lykken var kort.
Vores lille blop og største ønskebarn, som vi har kæmpet så meget for, måtte desværre ikke få lov til at vokse sig stor og stærk.
Efter 8 timer med veer ( smerter som blev taget som blærebetændelse og pencillin der nok ikke virkede endnu, efter lægevagtens ord ), "fødte" jeg selv, vores smukke lille blop i uge 13+6, den 29/10-2012 kl.03.00, 15 min efter at være blevet afvist at lægevagten.
( Der har intet normalt været ved dette, og sygehuset har nu gang i alverdens blodprøver og andet. Skal til tjek i det nye år grundet muskelknuder, og en evt operation i det nye år )

Lille blop vil altid være elsket, savnet og aldrig glemt.
Lille blop bliver begravet og vil være den smukkeste stjerne på himlen.




Vi græder mange tårer, men skal nok komme igennem sorgen, selvom det tager tid.


Jeg holder en pause herfra bloggen et stykke tid. ( Følger stadig med, men min egen blog får lov at stå stille )
Den lovede giveaway bliver udsat, det håber jeg ALLE har fuld forståelse for.


På forhånd tak for alle tanker og hilsner der måtte komme.

Knus fra en mor til en engel.

13 kommentarer:

  1. Puhhh sidder med tårer i øjnene og føler virkelig med jer i denne svære tid.... sender jer alle de bedste og trøstende tanker og håber at himlen sætter pris på den lille nyankomne engel...

    SvarSlet
  2. Øv altså, føler med jeg. Er sgu også lidt tudefjæs nu jeg sidder og læser dette. Har selv prøvet det 2 gange. Begge gange forskellige oplevelser, den ene gang var min mand ret sikker på jeg var dødsyg og lægevagten sagde så længe jeg ikke havde feber. Har senere fundet ud af de smerter jeg havde må ha´været veer. De bedste og varmeste tanker herfra.

    SvarSlet
  3. Jeg sender de varmeste tanker <3

    SvarSlet
  4. Åhhh altså. Sidder med tud i øjnene og sender jer en masse tanker. Sorg er hjemløs kærlighed og en pinefuld proces at gennemgå.
    Mvh Tove

    SvarSlet
  5. Hvor gør det mig bare ondt at høre - har jublet med på sidelinien over at det var lykkedes for jer. Er virkelig ked af at du skal dette igennem.
    Masser af tanker,
    Christina

    SvarSlet
  6. *Knus*

    Jeg kan ikke sige jeg selv har prøvet det - Men min søster mistede sin søn i uge 20 (han var holdt op med at vokse i uge 16)...
    Og det var hårdt for hende, jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være for jer...

    Bare.... KÆÆÆÆMPE-kram

    Verden venter på dig, når du er klar til den igen...

    SvarSlet
  7. Åh hvor jeg føler med jer. Tag jer tiden til at græde og trøste..

    SvarSlet
  8. Åh nej - kan jo slet ikke sætte mig ind i hvor forfærdelig en oplevelse det må være, men hvor gør det mig dog ondt på jeres vegne :(

    Tag AL den tid du behøver til at komme ovenpå igen...

    STORT KRAM

    Karina

    SvarSlet
  9. Det gør mig virkelig ondt :( Jeg var så glad på Jeres vegne og troede virkelig at det nu var lykkedes Jer

    Sender et varm trøste kram

    /Nanna

    SvarSlet
  10. Åh nej, det er næsten ikke til at bære! Jeg sender jer mange varme tanker, og håber at I kommer godt igennem forløbet.

    Kærlig hilsen Pernille

    SvarSlet
  11. Hvor er det sørgeligt...snøft :-(
    Ønsker jer alt det bedste....lad blog være blog - nu skal der være tid til eftertanke og sorg...lille blop vil for altid være en del af jeres familie
    Knus og trøstende tanker til jer

    SvarSlet