Sider

onsdag den 31. oktober 2012

Lille blop - Vores engel - Elsket og savnet.

Må desværre meddele at lykken var kort.
Vores lille blop og største ønskebarn, som vi har kæmpet så meget for, måtte desværre ikke få lov til at vokse sig stor og stærk.
Efter 8 timer med veer ( smerter som blev taget som blærebetændelse og pencillin der nok ikke virkede endnu, efter lægevagtens ord ), "fødte" jeg selv, vores smukke lille blop i uge 13+6, den 29/10-2012 kl.03.00, 15 min efter at være blevet afvist at lægevagten.
( Der har intet normalt været ved dette, og sygehuset har nu gang i alverdens blodprøver og andet. Skal til tjek i det nye år grundet muskelknuder, og en evt operation i det nye år )

Lille blop vil altid være elsket, savnet og aldrig glemt.
Lille blop bliver begravet og vil være den smukkeste stjerne på himlen.




Vi græder mange tårer, men skal nok komme igennem sorgen, selvom det tager tid.


Jeg holder en pause herfra bloggen et stykke tid. ( Følger stadig med, men min egen blog får lov at stå stille )
Den lovede giveaway bliver udsat, det håber jeg ALLE har fuld forståelse for.


På forhånd tak for alle tanker og hilsner der måtte komme.

Knus fra en mor til en engel.

lørdag den 27. oktober 2012

Et lille hej

Jamen hej.

Hvor er her stille. Hvor savner jeg at dele skønne kreative ting med jer, men her bliver desværre lavet utrolig lidt.

Men, desværre er jeg SÅ uheldig med min graviditet. Om 2 timer står den en tur til lægevagt. Med mistanke om blærebetændelse. Viser det sig at mistanken er rigtig, så er jeg sikker på at jeg har gået længe med den. Hvor er det bare ikke skide fedt at have alle de problemer. ( har også et hoved der er ved at springe, så ubehageligt)

Nå, ville bare lige sige at jeg er her endnu, men der forbliver nok fortsat ro herfra. Håber jeg snart er frisk igen, og kan undgå mere sygdom. Plejer ikke at være den det rammer, så er så nervøs for hvad det er. Og nervøs for min lille spire. 

onsdag den 17. oktober 2012

Fantastisk NF scanning

Så kom jeg over 12+0 og en fantastisk nakkefoldsscanning med perfekte tal ;o)





Må godt nok sige at scanningsbilleder på sygehuset er MEGET dårlige kontra dem jeg har fra min private gyn. 

Men hovedsagen er jo at blop er fin, og det var der ikke tvivl om.


Jeg blev for flere uger siden sygemeldt, med besked på total afslapning, og den fortsætter nogle uger endnu. Undre mig ikke hvis den bliver forlænget, for jeg er desværre en af de uheldige med utallige blødninger.
Godt med kæresten der laver alt det jeg ikke må ;o)



Nu tror jeg ikke der kommer så meget blop relateret de næste mange uger. 

Min kommende giveaway bliver lavet meget snart og kommer selvfølgelig herind ;o)

søndag den 14. oktober 2012

Er her endnu...

Har det godt, men tiden går med familie besøg ;)
Nyder mors mad og fars bil. Hihi.
De kom torsdag og bliver til mandag eller tirsdag.
I dag søndag eller I morgen skulle svigerinde, niece og nevø komme på en lille ferie. Min bror skal arbejde, så ungerne ville gerne ned til mig.
Hele min familie er bosat omkring 300 km fra mig, så der er noget unger der savner moster/faster.

Får dog hæklet lidt mens de er her. Min kære mor har sat mig til at lave nisser som hun kan få med på marked så der kommer lidt ekstra penge til mig. Aldrig dårligt. Men mest er det altså ting til min lille blop og venindens lille pige der snart ser dagens lys der trækker. Må bruge tiden når jeg ikke længere har gæster, til at lave al det baby relateret.  ;).

Bare lige et lille kuk fra mig. Billeder af nisser følger lige pludselig når jeg kommer til min pc. (Når alle gæster er rejst hjem)

Ønsker jer alle en skøn søndag.

torsdag den 4. oktober 2012

Inde i min mave, gemmer sig.......

en lille gave.


Kæresten og jeg skal være forældre. Til denne lille blop, som skulle komme til verden sidst i April 2013 *Hop hop*.

1 stks meget livlig BABY.

Og jeg glæder mig SÅ meget. Det samme gør vores familier :)

Var slet ikke meningen i skulle vide det endnu, men synes stadig der er længe til en nakkefoldsscanning, så kunne ikke vente mere med at få det skrevet ned ( Så længe, at jeg stadig ikke har fået tiden fra sygehuset. Er i dag "kun" 10+2, men har set den sprælle og holde fest i dag. Det blev den 6 scanning. SÅ vild en oplevelse at se den hoppe. )





Efter at have været i behandling siden januar 2012 ( med flest nedture ), er det altså lidt stort at få lov at dele denne dejlige hemmelighed ( Det er altså svært at holde hemmeligt når man allerede for uger siden måtte smide de normale bukser ind bagerst i skabet ). 
Efter en positiv test har der så været smerter, kvalme osv osv. Uheldigvis en blodansamling i livmoderen som har drillet meget, men den ser ud til at være væk og tømt. Er dog stadig beordret afslappende.




Til sidst kan jeg sige at kæresten har beordret mig til at lave en giveaway på grund af at der nu er en blop i maven. Den kommer så snart den er klar, hvis i er spændte på hvad den indeholder.


SKØN TORSDAG TIL JER ALLE. Min er allerede vidunderlig.

tirsdag den 2. oktober 2012

Pakker på vej

Smutter afsted til posthuset med disse om under 30 min ;o)



( Med vilje er pakkerne vendt på hovedet, så jeg ikke udstiller andres adresser ;o) )


Håber at alle 3 modtagere bliver glade for gaverne. De 2 er vindere af min giveaway og den sidste er til den kære Fru Fausing der har fertilitetsfundrasing på lørdag. ( Ha nu en dejlig dag søde, selvom jeg ikke kommer forbi *hihi* )
Håber i alle 3 kan bruge gaverne. :)

mandag den 1. oktober 2012

Vindere af min giveaway


Først vil jeg sige tusind tusind tak fordi SÅ mange havde lyst til at deltage. 
Hele 45 har deltaget. Det havde jeg jo slet ikke turde drømme om. ( Det er da vildt )
Og der er kommet mange nye læsere til, så med 55 læsere må jeg jo af med både pige og drenge udgaven af flodhest og svampe. 
( Hvor ville jeg gerne sende til alle de skønne unger i har, meeeeeeeeeen, så havde jeg voldsomt travlt )

Jeg har trods en knald hamrende hovedpine og skidt krop valgt at bruge random.org. Ingen billeder, så håber i stoler på mig. ( Jeg magter intet, desværre )

Så til vinderen: ( Vinder nummer 1 vælger først og så må 2 vinder få den der er tilbage ;o) )


( 1 flodhest + 5 svampe til pige eller 1 flodhest og 5 svampe til dreng )


Den første heldige vinder ( Og 1 vælger ) er:  Anette med bloggen bisseroev.dk.  
Den anden vinder heldige vinder er: Tina med bloggen minemirakler.dk


Anette og Tina, jeg sender en mail til jer med det samme og håber selvfølgelig at i er glade ;o)


Og til sidst kan jeg sige, at der på et tidspunkt vil komme flere giveaway`s. Hvornår må vi se. jeg skal i hvertfald ovenpå inden jeg har overskud til at lave noget.



Super skøn mandag til jer alle sammen. Jeg vender snart tilbage med endnu et indlæg. Håber jeg ;o)